Fra i år vil de fleste boligejere automatisk være tilmeldt såkaldte ”Indefrysningslån” hos SKAT på stigningerne i ens ejendomsskat.
Indefrysningslånet tager automatisk pant i din bolig, dette også selvom det ikke er tinglyst, som normale boliglån jo skal være.
Det betyder også, at man automatisk får tilskrevet renter på det lån, som for hvert år vil vokse. SKAT vil dermed langsomt overtage din bolig, da de vil få pant i den, svarende til det man skylder dem.
Det er en nationalisering af den private ejendomsret foretaget af bagvejen, og vil betyde at man selv kommer til at eje mindre og mindre af sin ejendom i takt med at lånet stiger - og renterne bliver tilskrevet. Ren salami-metode.
Det kan sidenhen blive et problem, når man skal optage realkreditlån eller boliglån, at SKAT pludselig ejer 5-10% af ens bolig.
"Derfor anbefales det, at man går ind og afmelder sig indefrysninglånet."
Afmelding kan ske nemt og enkelt ved at logge ind på SKAT’s hjemmeside, og under punktet: ”Eksisterende ejendomme og grunde” vælger man sin ejendom, hvorefter en undermenu kommer frem.
I undermenuen vælger man så "NEJ" til ”Ønskes indefrysningslån til betaling af skattestigninger”.
På denne måde undgår du at SKAT optager lån i din bolig. Ydermere undgår du en væmmelig overraskelse, når du en dag eventuelt selv skal optage lån i boligen, sælge den eller hvis dine børn eller børnebørn skal arve ejendommen.
Drømmer du om at vågne op til lyden af bølgerne og nyde din morgenkaffe med en betagende udsigt over havet.