Teknisk foregår det som ethvert andet salg. Det, der er anderledes, er, at der er to sælgere, som skal træffe en række beslutninger sammen på et tidspunkt, hvor de ikke nødvendigvis er enige om noget som helst andet.
Der er tre veje ud af en fælles bolig: I sælger, den ene overtager, eller I bliver stående en periode. De kræver forskellige ting af jer, og de kan alle tre være den rigtige. Artiklen her tager først valget mellem dem, og derefter hver vej for sig.
Kort fortalt
- Tre veje: salg, at den ene overtager, eller at I bliver stående en periode.
- Ejer I sammen, skal I begge skrive under. Ingen af jer kan sælge alene, og ingen af jer kan tvinge den anden.
- Skal den ene overtage, er det banken, der afgør, om det kan lade sig gøre. Det er ofte der, det falder.
- Frigørelse fra hæftelsen sker ikke automatisk. Den kræver en udtrykkelig accept fra långiver.
- Overdragelse mellem ægtefæller udløser ingen avancebeskatning, og det gælder også ved separation og skilsmisse.
- Uenighed om prisen løses lettest ved at aftale et mindstetal, før boligen kommer til salg.
Beslutningsguide: hvilken vej peger tallene mod?
Fire spørgsmål. Svarene peger som regel selv på vejen.
1. Kan én af jer bære lånet alene? Spørg banken, før I diskuterer det indbyrdes. Er svaret nej, er en overtagelse ikke et alternativ. Er det et måske, så få det gjort konkret, inden nogen bygger en plan på det.
2. Har en af jer en grund til at blive? Børn på en bestemt skole, et arbejde tæt på. En grund, der holder om to år.
3. Er der friværdi nok til, at I begge kan komme videre? Skal den ene overtage, skal den anden som regel købes ud, og de penge skal komme et sted fra. Er der ikke friværdi, bliver salg tit den eneste realistiske vej.
4. Kan I træffe beslutninger sammen i seks måneder? Det er det afgørende spørgsmål ved en periode med fælles ejerskab. Kan I ikke, er den vej dyrere, end den ser ud.
| Vejen | Passer, når | Falder typisk på |
|---|---|---|
| I sælger | Ingen kan eller vil bære boligen alene, eller I begge vil videre | At I ikke har aftalt en mindstepris på forhånd |
| Den ene overtager | Der er en klar grund til at blive, og banken godkender | Kreditvurderingen på én indkomst |
| I bliver stående | Markedet eller økonomien taler for at vente, og I kan samarbejde | At der ikke er aftalt en slutdato og en udgiftsfordeling |
Vej 1: I sælger
Det er den mest almindelige og den enkleste, fordi den afslutter tingene i stedet for at forlænge dem. Selve processen er den samme som ved ethvert andet salg. Det, der kræver noget ekstra, er organiseringen.
Vælg mægleren sammen. En mægler, der er valgt af den ene, bliver mistænkt af den anden, uanset hvor dygtig han er. Bed ham udtrykkeligt om at kommunikere til jer begge, hver gang.
Aftal, hvem der koordinerer. Det mest praktiske er, at mægleren altid skriver til jer begge, men at én svarer på det praktiske. To sælgere, der får forskellige informationer på forskellige tidspunkter, er opskriften på mistillid.
Del feedback i sin helhed, ikke refereret. Feedbacken fra fremvisninger er dét, en prisjustering skal bygge på, og den skal ikke komme gennem den ene part.
Aftal én mødeform for beslutninger. Bud tages på et fast tidspunkt, hvor I begge er med, ikke ad hoc over telefonen.
Aftal, hvem der bor der imens, og hvem der betaler hvad. Terminer, ejerudgifter, forsikring og vedligehold i perioden fra samlivsophøret til overtagelsen. Det er den post, der oftest bliver til et efterspil, og den er let at lægge fast på forhånd.
Regnestykket for provenuet er det samme som altid:
Salgspris − indfrielse af al gæld i ejendommen − salgsomkostninger = provenu
Posterne er gennemgået i provenu ved salg af bolig, og selve indfrielsen i hvad det koster at indfri realkreditlånet. To ting bliver ofte overset: at indefrysningslån og restancer forfalder ved salget og reducerer provenuet for jer begge, og at det skal opgøres, hvem der har betalt hvad i perioden op til overtagelsen.
Fordelingen af provenuet afhænger af ejerforholdet og af, hvad der i øvrigt gælder mellem jer, typisk om der er formuefællesskab eller særeje, og hvad der eventuelt står i en ægtepagt. Det er et juridisk spørgsmål med et konkret svar for jer, og det skal afklares, før boligen sælges.
Om skatten: er salget skattefrit efter parcelhusreglen, hvilket det typisk er ved en fælles helårsbolig, I har boet i, er der ikke noget at gøre. Betingelserne står i parcelhusreglen.
Vej 2: Den ene overtager boligen
Det er et reelt alternativ, og det er tit undervurderet, fordi folk regner med, at en skilsmisse automatisk betyder et salg. Det kræver to ting, og de er ikke lige svære.
At banken godkender. Den ene skal kunne bære lånet alene, og det er en helt ny kreditvurdering. Gældsfaktor, rådighedsbeløb og stresstest regnes på én indkomst i stedet for to. Det er ofte her, det falder, og det er derfor, det spørgsmål skal stilles først.
At den anden frigøres for hæftelsen. Og det sker ikke automatisk. Det kræver en udtrykkelig frigørelse fra långiver. Aftaler I bare mellem jer, at den ene overtager lånet, hæfter den anden fortsat, og det kan vare i årtier.
Det punkt er så vigtigt, at det tåler en gentagelse: få frigørelsen skriftligt fra långiver. En aftale mellem jer to er ikke nok. Den, der flytter, opdager det ellers på det værst tænkelige tidspunkt, nemlig når han eller hun selv skal låne til noget.
Skattemæssigt er der en fordel, som mange ikke er klar over:
Overdragelse mellem ægtefæller udløser ingen avancebeskatning, og modtageren indtræder i den andens anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum og hensigt, også beboelsesperioden. Det gælder også ved skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse. Så hvis den ene vil overtage boligen i stedet for at sælge, er det en reel mulighed uden en skatteregning undervejs. Få det regnet igennem med en revisor.
Og boligskatterabatten: den bortfalder normalt ved ejerskifte, men den kan overgå ved overdragelse til en ægtefælle og ved separation eller skilsmisse. Det er en af de få undtagelser, og den kan betyde noget, hvis en af jer overvejer at blive boende.
Det, der stadig skal på plads, er prisen. Den, der overtager, skal købe den anden ud, og så skal I være enige om, hvad boligen er værd. Det er den samme uenighed som ved et salg, bare uden et marked til at afgøre den. Se afsnittet nedenfor, og se familieoverdragelse af bolig for, hvordan en overdragelse sættes op i praksis.
Vej 3: I bliver stående en periode
Nogle gange er svaret at vente. Børnene skal færdiggøre et skoleår, den ene skal have en ny økonomi på plads, eller I vurderer, at et salg lige nu giver et dårligt resultat.
Det kan være helt rigtigt. Men det er også den vej, der oftest bliver rodet, fordi den ikke føles som en beslutning, men som en udsættelse. Skal den fungere, skal fem ting stå på skrift:
- En slutdato. Ikke "når det passer". En dato, hvor boligen enten kommer til salg eller overtages af den ene.
- Hvem bor der, og hvad er vilkårene. Betaler den, der bor der, husleje til den anden? Eller deles udgifterne fifty-fifty?
- Hvem betaler hvad. Terminer, ejerudgifter, forsikring, almindelig vedligeholdelse.
- Hvem beslutter reparationer. Og hvad grænsen er for, at det kræver enighed. Et utæt tag venter ikke på en forhandling.
- Hvad der sker, hvis den ene skifter mening før tid. Det er den bestemmelse, der redder jer, hvis situationen ændrer sig.
Vær samtidig opmærksom på, at begge fortsat hæfter for lånet i hele perioden, og at det tæller med, når en af jer skal låne til noget andet. En fælles bolig, der bliver stående, kan altså blokere for det køb, den ene vil videre til.
Hvem har lov til hvad
Ejer I boligen sammen, skal I begge skrive under. Ingen af jer kan sælge alene, og ingen af jer kan tvinge den anden til at sælge.
En uenighed kan altså låse situationen helt. Der er veje ud af det: en af jer kan overtage den andens andel, eller det kan ende i skifteretten. Men begge dele er langsomme og dyre sammenlignet med at aftale rammen på forhånd.
Står kun den ene som ejer, er det den, der kan sælge. Men der kan være andre forhold, der spiller ind, blandt andet om der er formuefællesskab, og hvad der er aftalt. Det er et spørgsmål til en advokat, ikke til en artikel.
Når I ikke er enige om prisen
Det er den hyppigste konflikt, og den har som regel en af tre årsager. Ond vilje er sjældent en af dem.
Den ene har brug for et bestemt tal. Fordi den næste bolig kun hænger sammen ved det tal. Det er forståeligt, og det er også det farligste udgangspunkt, fordi ønsket bliver til en overbevisning om, hvad boligen er værd.
Den ene vil hurtigt videre, den anden vil vente på det rigtige bud. To forskellige mål, som ikke forenes ved at diskutere prisen. De forenes ved at aftale en tidsplan.
I har hver jeres tal i hovedet fra hver jeres kilde. En vurdering, en nabos handel, en onlinevurdering.
Fire ting, der virker:
Start med et fælles udgangspunkt. Vores onlinevurdering giver jer niveauet på to minutter, uden at nogen skal booke noget. Den er ikke facit, men den er et neutralt tal at begynde ved i stedet for to mavefornemmelser.
Få en mægler til at se boligen indefra. Det flytter tallet fra et niveau til et bud på en pris. Det behøver ikke være et fysisk besøg: det kan være et videomøde, hvor en af jer går rundt med telefonen, eller en video og nogle billeder, I sender ind. Vælg formen efter, hvad der er praktisk for jer begge.
Bed om sammenligningsgrundlaget. Hvilke faktiske handler bygger tallet på? Når begge kan se de samme fem solgte boliger, forsvinder en stor del af uenigheden. Hvordan man læser dem, står i sådan finder du salgsprisen på en bolig.
Aftal en mindstepris, før boligen kommer til salg. Det er det enkeltgreb, der gør mest. Det er lettere at blive enige om et niveau i abstrakt form end at sige ja eller nej til et konkret bud en tirsdag aften. Aftal samtidig, hvad der sker ved et bud under grænsen. Hvordan bud håndteres, står i bud på bolig som sælger.
Et boligsalg under en skilsmisse falder sjældent på prisen. Det falder på, at de to sælgere ikke havde aftalt, hvordan beslutninger skulle træffes, og så bliver hvert eneste bud til en ny forhandling om noget andet.
Så gør to ting i den rækkefølge. Spørg banken, om en overtagelse overhovedet er mulig, før I diskuterer, om den er ønskelig. Og hvis I sælger, så skriv mindsteprisen, udgiftsfordelingen og beslutningsformen ned, før boligen kommer ud. Det tager en time, og det er det greb, der gør mest forskel i netop den situation.