Kurssikring låser det beløb, du skal betale for at komme ud af dit lån.
Uden den svinger indfrielsesbeløbet fra den dag, du skriver under på købsaftalen, til den dag boligen overtages. Det kan være måneder. Med den ved du præcis, hvad der bliver trukket, og dermed præcis hvad dit provenu bliver.
Det er en beslutning, mange sælgere ikke får at vide, at de har.
Kort fortalt
- Kurssikring låser kursen på den indfrielse, der skal ske på overtagelsesdagen.
- Din risiko som sælger er rentefald, ikke rentestigning. Det er modsat af, hvad de fleste tror.
- Om det overhovedet er relevant, afhænger af, om dit lån er konverterbart. Er det konverterbart, har du allerede et loft.
- Prisen er ikke det interessante tal alene. Det interessante er prisen holdt op mod, hvor meget beløbet kan bevæge sig.
- En kurssikring er bindende. Falder handlen fra, eller rykker datoen, skal aftalen normalt afregnes.
- Der findes alternativer, og et af dem er at gøre ingenting med åbne øjne.
Hvad kurssikring egentlig er
Det er en aftale med dit realkreditinstitut om, at indfrielsen af dit lån sker til en kurs, der er kendt på forhånd, på en bestemt fremtidig dag.
Instituttet handler i praksis obligationerne hjem for dig i dag til levering senere, og du betaler for den service. Til gengæld ved du, hvad indfrielsen lander på, uanset hvad markedet gør indtil da.
Det er altså ikke en forsikring i almindelig forstand. Der er ikke en skade, der skal indtræffe. Det er en fastlåsning af et tal, du ellers først kender på selve dagen.
Problemet, den løser
Når du sælger, skal dit realkreditlån ud af ejendommen. Det sker ved indfrielse, og prisen på den indfrielse afhænger af kursen på de obligationer, der ligger bag lånet. Mekanikken bag det står i indfrielse af realkreditlån ved salg.
Mekanikken kort: falder renten, stiger kursen på obligationerne, og så bliver det dyrere at købe dem tilbage, altså dyrere at indfri lånet. Stiger renten, sker det modsatte.
Bemærk, at det går den modsatte vej af, hvad man intuitivt tror. Som sælger, der skal af med et lån, er det rentefald, der er din risiko.
Og problemet er tiden. Mellem underskrift på købsaftalen og overtagelsesdagen går der typisk et par måneder, tit mere. I hele den periode er dit provenu et bevægeligt tal. Har du regnet på, hvad du har tilbage til den næste bolig, regner du på et tal, der ikke ligger fast endnu. Se provenu ved salg af bolig for, hvad der ellers indgår i det regnestykke.
Regneeksempel: hvad et kursfald gør ved beløbet
Tallene her er opdigtede og valgt, fordi de er nemme at regne med. De viser mekanismen, ikke et kursniveau eller et renteniveau, og de siger intet om, hvad kurser ligger på i dag eller kommer til at ligge på.
Forudsætninger: et inkonverterbart lån med en obligationsrestgæld på 1.000.000 kr. i nominel værdi. Overtagelsen ligger fire måneder ude i fremtiden.
Situation A. Kursen er 92 på aftaledagen og 92 på overtagelsesdagen.
Indfrielsen koster 920.000 kr. Ingen overraskelse.
Situation B. Kursen er 92 på aftaledagen og 97 på overtagelsesdagen.
Renten er faldet i mellemtiden, kursen er steget, og indfrielsen koster nu 970.000 kr.
| Post | Situation A | Situation B |
|---|---|---|
| Obligationsrestgæld, nominelt | 1.000.000 | 1.000.000 |
| Kurs på aftaledagen | 92 | 92 |
| Kurs på overtagelsesdagen | 92 | 97 |
| Indfrielsesbeløb | 920.000 | 970.000 |
| Forskel i forhold til det, du regnede med | 0 | -50.000 |
Fem kurspoint blev til 50.000 kroner. Det er hele pointen, og forholdet er lineært: på et lån med en obligationsrestgæld på 2.000.000 nominelt ville de samme fem kurspoint have kostet 100.000.
Og den anden vej. Var kursen i stedet faldet fra 92 til 87, havde indfrielsen kostet 870.000, altså 50.000 mindre. Det er den gevinst, du giver afkald på ved at kurssikre. Kurssikring fjerner ikke kun risikoen for at tabe. Den fjerner også muligheden for at vinde.
Bemærk til sidst, at det er kursbevægelsen ganget med den nominelle restgæld, der afgør beløbet. Jo større lån og jo længere periode, jo mere er der på spil. Et lille lån, der skal indfries om seks uger, er en anden situation end et stort lån, der skal indfries om fem måneder.
Det afhænger af lånetypen
Her skal man være præcis, for kurssikring er ikke relevant for alle lån.
Har du et konverterbart fastforrentet lån, har du allerede et loft. Du kan indfri til kurs 100 ved rettidig opsigelse til termin, uanset hvor højt kursen går. Det er selve konverteringsretten, og den er en indbygget beskyttelse mod netop den risiko, kurssikring dækker. Kurssikring kan stadig være relevant, typisk hvis du vil straksindfri for at kunne lukke handlen uden at afvente terminen, eller hvis opsigelsesfristen ikke kan nås. Men risikoen er begrænset opad.
Har du et rentetilpasningslån, F1 til F5, er billedet et andet. De er inkonverterbare, og de kan kun indfries til kurs 100 i forbindelse med refinansieringen. Uden for det vindue sker indfrielsen til markedskurs, og der er intet loft. Det er her, kurssikring betyder mest.
Variabelt forrentede lån med renteloft og lignende produkter har deres egne vilkår. Spørg konkret til dit.
Så det første spørgsmål til dit institut er ikke, hvad kurssikring koster. Det er, hvilken type lån du har, og hvor stor din risiko overhovedet er.
Prisen i mekanik frem for i kroner
Vi skriver ikke et beløb her, for prisen afhænger af lånetype, restgældens størrelse, hvor lang perioden er, og hvordan markedet ser ud den dag, du spørger. Ethvert tal ville være forkert i morgen.
Det, der derimod ikke ændrer sig, er, hvordan prisen bliver til, og hvad du skal bede om.
Prisen afhænger af tre ting: hvor lang perioden er frem til overtagelsen, hvor stort beløbet er, og hvor uroligt markedet er for den konkrete obligationsserie. Længere periode og større beløb betyder højere pris.
Bed derfor om to tal, og bed om dem samtidig:
- Hvad koster kurssikringen frem til overtagelsesdatoen, opgjort i kroner?
- Hvor meget kan indfrielsesbeløbet realistisk bevæge sig i samme periode, hvis du ikke sikrer?
Det er sammenligningen mellem de to, der er beslutningen. Er prisen lille i forhold til udsvinget, er det billig sikkerhed. Er den stor i forhold til, hvor lidt der kan ske, er den ikke pengene værd.
Og bed om prisen i kroner, ikke i procent eller kurspoint. Det er nemmere at holde op mod resten af dit salgsbudget.
Her er et skema, du kan udfylde, når du har instituttet i røret:
| Spørgsmål | Dit svar |
|---|---|
| Lånetype og konverterbart eller ej | |
| Obligationsrestgæld, nominelt | |
| Antal måneder til overtagelsen | |
| Pris for kurssikring i kroner | |
| Muligt udsving i indfrielsen i kroner | |
| Pris hvis handlen falder fra | |
| Pris hvis overtagelsesdagen rykkes |
Modrisikoen, ingen nævner
En kurssikring er en bindende aftale.
Det betyder, at hvis handlen falder fra, eller hvis overtagelsesdagen rykkes, skal aftalen normalt afregnes. Er kursen i mellemtiden gået den anden vej, koster det dig penge.
Handler falder fra af helt almindelige grunde: i fortrydelsesperioden, på advokatforbeholdet, eller fordi køberens finansiering ikke kommer på plads.
Det er ikke et argument mod kurssikring. Men det er en grund til to ting.
Vent, til handlen er reelt sikker. Altså til fortrydelsesfristen og advokatforbeholdet er udløbet, ikke dagen efter underskriften.
Spørg, hvad der sker, hvis datoen rykker. Overtagelsesdagen bliver flyttet oftere, end folk regner med, og du skal vide på forhånd, hvad det koster.
Alternativerne
Kurssikring er ikke det eneste svar. Der er tre andre, og de er alle legitime.
Gør ingenting, bevidst. Hvis dit lån er konverterbart, hvis overtagelsen ligger tæt på, eller hvis restgælden er lille, kan den mulige bevægelse være så beskeden, at den ikke er værd at betale for. Det er stadig en beslutning, bare den enkle af slagsen.
Indfri tidligere. Kan indfrielsen fremrykkes, eller kan handlen lukkes hurtigere, forsvinder risikoen af sig selv, fordi perioden bliver kortere. Det kræver, at både køber og bank kan følge med.
Byg en buffer ind i dit budget i stedet. I stedet for at betale for sikkerhed kan du regne med det dårligste realistiske udfald i din egen planlægning. Går det bedre, har du et overskud. Det duer, når du har luft, og det duer ikke, når provenuet er stramt.
Lad den næste handel bære risikoen. Skal du også købe, kan et rentefald, der gør din indfrielse dyrere, samtidig gøre dit nye lån billigere. De to bevægelser peger hver sin vej og udligner hinanden delvist. Det gælder kun, hvis begge handler ligger i samme tidsrum, og det kræver, at du regner på dem samlet. Se købe før man sælger for, hvordan rækkefølgen påvirker det.
Typiske misforståelser
"Kurssikring beskytter mod rentestigning." Nej. Som sælger med et lån, der skal indfries, er rentefald risikoen.
"Det gælder også mit nye lån." Nej. Kurssikring ved indfrielse af det gamle lån og kurssikring ved optagelse af et nyt lån er to forskellige aftaler. Skal du både sælge og købe, er der to beslutninger, og de trækker i hver sin retning.
"Jeg venter og ser, hvordan markedet udvikler sig." Det er ikke at vente. Det er at vælge ikke at sikre, med den forskel, at valget ikke er truffet bevidst.
"Det er for dyrt." Måske. Men det kan man kun vide ved at holde prisen op mod det mulige udsving, og det tal har de fleste aldrig bedt om.
"Jeg tager stilling, når vi nærmer os overtagelsen." Så er der ikke meget tilbage at sikre. Beslutningen hører hjemme, når købsaftalen er endelig, ikke i sidste uge.
Kurssikring er hverken en god eller en dårlig idé i sig selv. Det er en pris på sikkerhed, og om den er værd at betale, afhænger af lånetype, tidshorisont og hvor stramt dit regnestykke er.
Det, der derimod altid er rigtigt, er at tage stilling. Ring til dit institut, når handlen er på plads, og stil de tre spørgsmål: er mit lån konverterbart, hvor meget kan indfrielsen bevæge sig frem til overtagelsen, og hvad koster det at låse den?
Sæt det på din egen liste sammen med de andre ting, der skal ordnes efter underskriften. Det er nemlig ikke mæglerens beslutning, og det er heller ikke advokatens. Det er din, og den bliver kun truffet, hvis du selv rejser den.