6857 Blåvand
Kontantpris
2.745.000,-
Månedlig ejerudgift
2.813,-
Type
Sommerhus
Antal rum
5
Bygget
1981
Størrelse
96 m2
Plan
2
Ombygget
-
Grund
3095 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
-
Rummeligt og charmerende sommerhus i det attraktive Blåvand
Nok en af Blåvands bedste skovgrunde!
Velkommen til Poul Helgesensvej 7 – et skønt sommerhus beliggende i et af Blåvands mest eftertragtede ferieområder. Her får I rolige og grønne omgivelser, en afslappet stemning og kort afstand både til vandet og byens hyggelige liv. Et ideelt fristed, hvor ferier og fridage kan nydes i fulde drag.
Allerede når I træder indenfor i entréen, mærker I en ro og helt særlig atmosfære, som følger jer gennem hele huset. Entréen giver god plads til overtøj og en blød landing, før I bevæger jer videre ind.
Køkkenet byder på al den skabs- og bordplads, I har brug for, når feriens måltider skal tilberedes – og her er rigelig plads til, at man kan være flere om madlavningen. I åben forbindelse ligger stuen, som indbyder til ægte sommerhushygge. Her skaber brændeovnen varme og stemning, og sofaområdet er perfekt til både regnvejrsdage, brætspil og kopper med varm kakao. I stueplan finder I også et praktisk vaskerum med bord, skabe, vaskemaskine og tørretumbler.
Når sommeren banker på, kan I træde ud på den overdækkede terrasse og nyde solskinstimerne, mens grillen tændes. I kan også søge ind i den 16 kvadratmeter store og lyse havestue – et skønt ekstra opholdsrum til årets mange gode stunder.
I stueplan finder I to gode værelser med skabe og plads til sovepladser. De øvrige to værelser ligger på 1. salen, hvor der er god plads til hele selskabet. Heroppe venter jer desuden et hyggeligt opholdsrum med fjernsyn og brændeovn samt udgang til en stor balkon med panoramaudsigt over grunden. Badeværelset ligger i stueplan og rummer toilet samt separat bruseniche.
Blåvand byder på et væld af oplevelser for hele familien: Tirpitz, minigolf, zoo-dyrepark og den skønne Hvidbjerg Strand ligger alt sammen i gåafstand fra huset. Derudover når I Blåvand by på blot 4 minutters kørsel, hvor et bredt udvalg af butikker, indkøbsmuligheder og restauranter står klar til jer.
Alt i alt får I et rummeligt sommerhus med fantastiske uderum og en af Blåvands bedste beliggenheder.
Vil du høre mere om boligen?
Kontaktperson hos Estaldo
Kim Hougaard
Ejendomsmægler