3300 Frederiksværk
Kontantpris
7.195.000,-
Månedlig ejerudgift
4.461,-
Type
Sommerhus
Antal rum
6
Bygget
2025
Størrelse
160 m2
Plan
1
Ombygget
-
Grund
2613 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
-
”Hyggeligt at se dig”, sagde søen til Skovhuset
Nyt sommerhjem blandt de gamle træer
Eventyrene fortæller os ofte, at når enden er god er alting godt. Det samme gør sig gældende for det eventyrlige sommerhjem, døbt ”Skovhuset”, der er beliggende for enden af Lille Ryvej. Hernede, for enden af den blinde sommerhusgrusvej, er alting godt. Her bliver skovens dybe ro kun afbrudt af naturens lydbilleder. Søen kunne man ikke se for bare træer – men det kan man nu. Udsigten til Danmarks største sø kan nu nydes fra sommerhuset og afbrydes kun sporadisk af de mange nysgerrige rådyr i området, der elegant bevæger sig over matriklen.
En smuk cykeltur gennem Troldeskovens vilde natur, bringer jer til stranden og Kattegats blå bølger. Vendes cykelstyret mod vest rammer i det afslappede Liseleje, mens i mod øst rammer populære Tisvildeleje. Foretrækkes attraktionerne i gåafstand, tilbyder restaurant Tinggården gourmetmad på højt plan, mens Asserbo Slotsruin fortæller gamle historier.
Et gammelt motto er at kærlighed gør blind - heldigvis ikke bogstaveligt talt. Skovsommerhuset på den blinde vej er svært ikke at føle kærlighed overfor. Placeret højt på grunden, og dermed klimasikret, troner sommerhuset på sin egen lille solplet i skoven. En sti af flis, lavet af træer der stod på grunden, leder hele vejen ned til søbredden. Med søen og skoven som baggrund, kan man sole sig på terrasserne, tage et bad under trækronerne i udendørsbruseren eller udfordre familie og venner på pétanquebanen.
Træerne på grunden er gamle, men ellers er alting nyt. Sommerhusets 4 soveværelser, hvoraf 2 er suiter med eget bad, indbyder til den næste gode nattesøvn. De hårde hvidevarer, som alle er fra Miele, glæder sig til det næste lækre måltid, mens vinkøleskabet spændt afventer de nye ejers vinkollektion. Udenfor er terrassemøblerne klar til den næste lur med en bog på maven, mens petanquebanen afventer det næste nervepirrende spil. ”Skovhuset” afventer sit nye kapitel.
Vil du høre mere om boligen?
Kontaktperson hos Estaldo
Mette Pedersen
Ejendomsmægler