Vi søger en ejendomsmægler og/eller sagsbehandler
Vil du være med til at gøre boligsalg billigere, bedre og mere gennemskueligt?
Send din ansøgningHvad søger vi?
Vi søger enten én profil, der kan kombinere mægler- og sagsbehandlerrollen, eller to personer med hver deres faglige styrke:
- En uddannet ejendomsmægler med stærke kompetencer inden for kundekontakt, salg og teamledelse.
- En erfaren sagsbehandler med styr på handler, dokumenter og koordinering.
- Eller én profil, der kan varetage begge områder.
Uanset profil får du en central rolle i vores landsdækkende organisation med ansvar for kunder, kvalitet og udvikling.
Slut med landevejene. Slut med lørdagsvagterne.
Hos Estaldo har vi bygget en anden type ejendomsmæglerforretning. Vi tror ikke på, at dygtige mennesker skal bruge deres tid på endeløse køreture, papirarbejde og faste lørdagsvagter. Derfor har vi digitaliseret og centraliseret store dele af arbejdet, så du kan fokusere på kunderne, dit team og de opgaver, hvor du skaber størst værdi.
- Ingen faste lørdagsvagter.
- Færre timer på landevejene.
- Moderne digitale arbejdsprocesser.
- Mere fleksibilitet i hverdagen.
- Mere tid til kunderne og mindre tid på administration.
Dit eget lokale team
Du får ansvaret for dit eget lokale team af specialister og bliver den samlende kraft omkring kunder, salg og drift i dit område. Du arbejder tæt sammen med lokale fremvisere, mæglere og øvrige specialister og sikrer en professionel og sammenhængende kundeoplevelse gennem hele salgsforløbet.
- Lede og koordinere dit lokale team.
- Sikre kvalitet, fremdrift og god kundedialog i dit område.
- Samle trådene mellem kunder, fremvisninger, salg og sagsbehandling.
- Bidrage til at udvikle forretningen og samarbejdet lokalt.
Ansvar for udgående kundekontakt
Du får samtidig ansvar for vores udgående kundekontakt. Her følger du op på boligejere og relevante leads, gennemfører gode salgsdialoger og hjælper kunderne trygt videre i deres overvejelser om et boligsalg.
- Følge op på kundehenvendelser og leads.
- Skabe tillid i telefonen uden at virke pågående.
- Omsætte gode dialoger til vurderinger og nye salgsopdrag.
- Sikre konsekvent og personlig opfølgning.
Rollen tilpasses den rette profil
Du kan have tyngde inden for salg og kundekontakt, sagsbehandling eller en kombination af begge områder.
Hvem er du?
Vi er åbne for forskellige profiler. Det vigtigste er, at du tager ansvar, trives med kundekontakt og har lyst til at udvikle en ny måde at drive ejendomsmæglerforretning på.
- Du er uddannet ejendomsmægler, erfaren sagsbehandler eller har en relevant baggrund fra branchen.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og følger opgaverne helt til dørs.
- Du kan samle mennesker omkring en fælles opgave og skabe fremdrift.
- Du har blik for både kunden, detaljen og den samlede forretning.
- Du er nysgerrig på teknologi og bedre arbejdsprocesser.
Det får du hos Estaldo
Om Estaldo
Du kender måske Estaldo fra Løvens Hule. Vi er en landsdækkende ejendomsmægler, der kombinerer lokale specialister, stærk kundeservice og egen teknologi. Vores mål er at gøre boligsalg billigere, bedre og langt mere gennemskueligt.
Praktisk
- Arbejdssted
- Hobrovej 42D, 9000 Aalborg
- Stillingen
- Fuldtid. Rollen sammensættes efter den rette profils erfaring og kompetencer.
- Ansøgning
- Send dit CV og nogle få linjer til [email protected]
Er du nysgerrig på rollen? Så hører vi meget gerne fra dig.
Send din ansøgning