8362 Hørning
Kontantpris
5.748.000,-
Månedlig ejerudgift
2.461,-
Type
Villa
Antal rum
8
Bygget
1900
Størrelse
190 m2
Plan
2
Ombygget
2025
Grund
986 m2
Kælder
60 m2
Energimærke
B
Indflytningsklar villa med klassiske detaljer og moderne komfort
Fire værelser, skønne opholdsrum og en dejlig have danner de perfekte rammer om familielivet.
På Blegindvej 56 i hyggelige Blegind finder I en charmerende villa, hvor historie og moderne komfort går hånd i hånd. Huset fra 1900 er nænsomt restaureret og totalrenoveret med respekt for de oprindelige detaljer, så boligens sjæl er bevaret, samtidig med at den fremstår indflytningsklar og tidssvarende.
Indenfor mødes I af flotte stuklofter og fine loftsdetaljer, der understreger husets særlige karakter. De lyse opholdsrum skaber en indbydende ramme om hverdagen, hvor klassisk charme forenes med moderne løsninger.
Boligens 190 m² fordeler sig over to plan. I stueplan finder I et køkken i åben forbindelse med det store alrum, som naturligt bliver familiens samlingspunkt. Herudover er der en rummelig stue samt en hyggelig opholdsstue med udgang til terrassen. Et badeværelse og en entré fuldender etagen.
På førstesalen venter fire gode værelser, repos og endnu et badeværelse, hvilket giver ideelle rammer for børnefamilien. Kælderen rummer flere disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.
Udenfor venter en god grund med hyggelige opholdsområder og masser af charme. Den hævede træterrasse danner en skøn ramme om sommerens måltider, mens haven giver plads til både leg og afslapning. Brostensarealer, flotte murede detaljer og den integrerede carport skaber et stemningsfuldt gårdmiljø.
Beliggenheden i Blegind forener landsbyidyl med kort afstand til hverdagens behov. Sommerbæk Skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter i Hørning nås nemt, ligesom der er gode forbindelser til Aarhus og omegn.
Her får I en sjældent udbudt bolig med sjæl, stil og historie, hvor fortidens charme er bevaret, og nutidens komfort er tænkt ind i hver eneste detalje.
Vil du høre mere om boligen?
Kontaktperson hos Estaldo
Peter Jakobsen
Ejendomsspecialist