Godthåbsgade 1,
9400 Nørresundby
Type
Villa
Antal rum
3
Bygget
1913
Størrelse
119 m2
Plan
3
Ombygget
-
Grund
315 m2
Kælder
64 m2
Energimærke
G
Charmerende murstensvilla fra 1920’erne
Beliggende i et af Nørresundbys eftertragtede villakvarterer
Godthåbsgade byder på et familievenligt villakvarter, hvor I placerer jer med hele Nørresundby lige for jeres fødder. Her i nr. 1 får I en skøn murstensvilla med nyrenoveret stue og køkken-alrum, mens der i resten af boligen er gode muligheder for at sætte jeres eget præg. Velkommen til!
Huset er fyldt med herskabstidens charme med stuk og yndig trappe op til første sal, som I møder i entréen. Når I er kommet af med overtøjet, træder I ind i det nyrenoverede køkken-alrum med moderne køkken i lækre farver. Her kan store som små kokke samles om madlavningen, der kan nydes ved spisebordet, mens I får plads til sofakrog i den stemningsfyldte stue. Stueplan byder endvidere på et rummeligt badeværelse i tidløst design, og hele etagen er udstyret med gulvvarme.
På førstesalen mødes I af en anvendelig repos, der fører jer ind i etagens 3 flotte værelser, hvoraf det ene er indrettet som walk-in. Dette har dog før været anvendt som børneværelse, så her får I rig mulighed for at indrette jer lige, så det passer til jeres hverdag.
I kælderen finder I endnu et badeværelse, et anvendeligt bryggers med plads til vaskefaciliteterne samt 2 store disponible rum.
Huset står med en sydvestvendt lukket have, hvor både roser og andet får lov at blomstre, og hvor man lige kan forestille sig timevis af herlige stunder i solen sommeren over.
Villaen er placeret midt i et etableret, roligt boligområde med mange børnefamilier. Herfra har I gåafstand til indkøbsmuligheder i Nørresundby, ligesom Aalborg ikke ligger mere end en frisk gå- eller cykeltur over Limfjordsbroen. Hertil har I kort til både skov på Skansen og hyggeligt havneområde - eller ned til Nørresundby Torv, hvor der hver fredag er god stemning og lækre, lokale råvarer til byens torvedag. Der planlægges i skrivende stund en cykel- og gangbro fra havnefronten til Musikkens Hus. Denne bliver en del af det nye grønne havneområde Stigsborg Brygge, der i 2024 vil byde på en ny daginstitution, skole og spændende tilbud i forenings- og kulturlivet.
Standardfinansiering
Kontantpris
2.495.000 kr.
Udbetaling
125.000 kr.
Månedlig ejerudgift
2.068 kr.

Vil du høre mere om boligen?
Ansvarlig mægler
Kim Hougaard
Ejendomsmægler

Ingen grund til bekymring!
Vi er med dig hele vejen
Selvom du selv står for fremvisningerne, så er du aldrig helt alene. Vores dygtige medarbejdere står altid klar til at hjælpe med lige netop dit boligsalg.
Snak med vores ejendomsmæglere