Gammel Holmevej 33,
8270 Højbjerg
Type
Villa
Antal rum
4
Bygget
1972
Størrelse
140 m2
Plan
1
Ombygget
-
Grund
537 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
C
Nyrenoveret villa med øje for kvalitet og detaljer
I herlige Højbjerg med hele familiens hverdag tæt på
Her på Gammel Holmevej 33 finder I hjemmet, der emmer af kvalitetsmaterialer og gennemtænkte detaljer, og hvor alt inde og ude er renoveret i 2022. I skal blot tænke på at pakke flyttekasserne og flytte ind – det bliver ikke mere indflytningsklart! Velkommen til.
Huset har fået en gennemgribende renovering i 2022, hvor også alt el, vand og kloakering er nyt. Der har været et særligt fokus på detaljerne i hele huset, der fremstår med masser af egetræ, linoleum, messing og sorte lister og gerigter. Husets massive indvendige døre er med egetræsfiner, tætningslister og monteret med Arne Jacobsen-håndtag. Yderdøren har ligeledes AJ-håndtag. Et yderst moderne hus med WiFi-styret lys, varme, lyd, kameraovervågning og alarm.
I entréen/bryggers tænder lyset selv, når det er mørkt, og her er både en vaskesøjle, fryser og kalkanlæg, der gør vandet blødt og kalkfrit. Den nye yderdør med store glasfelter sikrer masser af lys i bryggerset. Der er nye/nyere døre og vinduer i hele huset.
Videre i fordelingsgangen møder man det smukke akustikloft i egetræ og undersænkede messingspots, der kan dæmpes. Fordelingsgangen fører til alle husets 3 rummelige værelser, det store badeværelse, toilet og for enden det 50m2 store leverum med køkken og stue, som er husets helt store leverum med akustikloft til kip og vinduer i hele gavlen.
Huset er i dag indrettet med 2 børneværelser og 1 forældresoveværelse. Alle husets rum har akustiklofter og vindueskarme i egetræ. Det store badeværelse er en ægte spaoplevelse med mørke fliser i hele rummet og i alle lysninger. Med indirekte led-belysning, indbygget lyd og fritstående badekar er der skruet op for wellnessoplevelsen. Nyd messing armaturer, håndklædekroge og indbygget varme i væggen bag dine badehåndklæder.
Køkkenet er fra &shufl og er i flaskegrønt linoleum med egetræ på alle kanter, samt fingertapsamlede egetræsskuffer i alle moduler. Den store speciallavede bagvæg bag messingvasken er udført med 12 lag mikrocement og messingpulver. Om aftenen er der lys ved soklerne i køkkenet der også har 2 ovne og vinkøleskab. Lågerne har messinghåndtag, og over køkkenøen med den brede diskrete kogeplade er en emhætte i loftet med stjernehimmel og ekstern sug. Køkkenet er indrettet med en bænk af egetræ i en alkovelignende plads ved det store vindue.
Fra stuen, der i dag er indrettet med spisestue, tv-stue og legeområde, kan den brede skydedør åbnes ud til den store overdækkede terrasse udført i eksklusivt hårdttræ og med loft i massiv eg. Der er højttalere udendørs, terassevarmer og nedsænkede lys langs kanten af terrassen. I haven er en nedgravet trampolin samt et bålsted med en snedkerlavet rund egetræsbænk i kanten af de store brosten. På bagsiden af huset er der en mindre solhave, og langs siden af huset er en overdækning til cykler, barnevogne og skraldespande. Foran huset er der bygget en ikonisk carport udført i egetræ og helt sort troldtekt på indersiden. Med en skydedør indvendigt til redskabsskuret. Om aftenen er carporten oplyst af det automatiske lys. Ligesom bede og træer også er det. Der er forberedt til anneks eller udhus bagved huset.
Huset ligger 250 meter fra indkøb, frisør, bager m.m. og indenfor 1000 meter er der adskillige daginstitutioner. Holme Skole ligger på vejen, blot få minutter langs fortovet. Velkommen til et hus i Holme, Højbjerg der skal opleves!
Standardfinansiering
Kontantpris
6.295.000 kr.
Udbetaling
315.000 kr.
Månedlig ejerudgift
3.444 kr.

Vil du høre mere om boligen?
Ansvarlig mægler
Kirstine Norre Toulaev
Ejendomsmægler

Ingen grund til bekymring!
Vi er med dig hele vejen
Selvom du selv står for fremvisningerne, så er du aldrig helt alene. Vores dygtige medarbejdere står altid klar til at hjælpe med lige netop dit boligsalg.
Snak med vores ejendomsmæglereHold mig opdateret
Send mig en mail ved