8250 Egå
Kontantpris
3.995.000,-
Type
Rækkehus
Antal rum
3
Bygget
2008
Størrelse
110 m2
Plan
1
Ombygget
-
Grund
156 m2
Kælder
0 m2
Energimærke
A2010
Lys, luft og lang udsigt – gennemført rækkehus i Gl. Egå
Rækkehus med fantastisk udsigt
https://www.nybolig.dk/raekkehus/8250/egaaengvej/n104335/n1043350000630
Vi har glædet os, og I skal glæde jer, for nu udbyder vi et af Egå Engvejs bedst beliggende boliger. En lang udsigt over solbeskinnede, bølgende marker udgør en betagende og evigt skiftende kulisse i dette gennemførte rækkehus, hvor topmoderne komfort og elegante løsninger sætter rammerne om en ubesværet hverdag.
Ikke nok med den uovertrufne udsigt, får I her en bolig, hvor der virkelig er kræset for detaljerne. I flytter ind i et flot rækkehus, hvor facaden kombinerer elegante granitsten med mørkt, hårdt træ i et smukt, levende spil, der giver boligen karakter og charme. Udsigten kan I nyde fra den sydvendte have, hvor en nybygget terrasse byder sig til, og ikke mindst fra den frithængende altan ovenfor, som alle orienterer sig perfekt mod solen – skønne uderum, der inviterer til afslapning, leg og samvær i smukke omgivelser.
Boligens 110 kvm fordeler sig helt ideelt mellem privatliv og samvær over to plan. Øverst oppe finder I en lys repos, et stilrent badeværelse med separat brus og tre gode værelser, hvoraf to har adgang til altanen. I stueplan samler det store, lyse leverum hele familien, hvor madlavningen finder sted i det tidløse HTH-køkken, mens ungerne laver lektier ved halvøen, eller gæsterne finder sig til rette i det bløde, omgivet af lys fra de store vinduespartier og med direkte adgang til terrasse og have. Hertil kommer et depot, et WC og et bryggers.
I bosætter jer på en af de absolut bedste beliggenheder i det meget attraktive område på Egå Engvej i Gl. Egå. Rækkehuset ligger omgivet af smukke, rolige og naturskønne områder, og med daginstitution, Sølystskolen og Egå Gymnasium er det oplagt at slå rødder her. Naboskabet er godt, og det lukkede område byder på dejlige udearealer, hvor I blandt andet finder en nyistandsat legeplads. Med få minutter på cyklen når I dagligvareindkøb og offentlig transport, ligesom motorvejsnettet er inden for få minutters kørsel – og så har I blot ti km til Aarhus C.