Hvad er en refusionsopgørelse?

Når en bolig er blevet købt eller solgt, skal du tage stilling til refusionsopgørelsen. Dokumentet er med til at sikre en økonomisk fordeling over for køber og sælger. Nedenfor finder du en guide til at forstå refusionsopgørelsen.

Refusionsopgørelsen er sidste regnskab mellem køber og sælger i forbindelse med en bolighandel.

Du vil få svar på spørgsmål som:

• Hvad er en refusionsopgørelse?
• Hvem laver refusionsopgørelsen?
• Hvor lang er fristen på refusionsopgørelser?
• Hvilke poster indgår i refusionsopgørelsen?

Hvad er en refusionsopgørelse?

Refusionsopgørelsen viser den økonomiske opgørelse af udgifter, der fordeles mellem køber og sælger i forbindelse med bolighandlen. Refusionsopgørelsen er med til at sikre, at begge parter alene betaler for de perioder, hvor de ejer ejendommen.

Forstå refusionsopgørelsen

• Skæringsdatoen
  • Skæringsdatoen er den dato, der bruges til at beregne fra – her er det overtagelsesdagen, som bruges til beregningerne. Det er datoen, hvor ejendommen officielt skifter ejer, som også findes i købsaftalens punkt 2.
• Udgifterne
  • Vær opmærksom på de udgifter, der er opstillet. Typiske poster inkluderer rottebekæmpelse, grundejerforening/-ejerforeningsbidrag, renovation (afhentning af affald), skorstensfejning og evt. betaling af halv ejerskifteforsikringspræmie.
• Fordeling af de forskellige udgifter
  • Generelt gælder det, at sælger betaler for ejerudgifterne, som oplyst i punkt 2, op til overtagelsesdatoen. Herefter betaler køber for udgifter, som kommer derefter.
• Hvordan fordeles beregningerne
  • Udgifter som kommer efter skæringsdatoen, fordeles forholdsmæssigt ud fra, hvem der betalt frem til en periode. F.eks. kan sælger have betalt for hele årets ejendomsbidrag (det kunne blandt andet være rottebekæmpelse og renovation), hvor køber refunderer sælger for perioden, hvor køber ejer ejendommen og frem til årets udgang.
• Refusionssaldo
  • Nederst på refusionsopgørelsen fremgår et samlet beløb, der udgør den samlede refusionssaldo – altså totalbeløbet, som enten køber eller sælger har til gode over for den anden part.

Eksempler på refusionsperioder

• Grundejerforeningskontingent
  • Har sælger betalt et engangsbeløb til det årlige kontingent, refunderer køber for delen af året, hvor køber alene ejer boligen.
• Kvartalsvise eller halvårlige betalinger
  • Har sælger betalt for udgifter, der gælder for et kvartal eller halvt år – og hvor overtagelsen sker i mellemværende periode inden for disse, refunderer køber for den resterende andel, som køber har overtaget. Eksempel: Overtagelse 10/3-2024, hvor kvartalsbetalingen dækker frem til 31/3-2025, refunderer køber alene fra skæringsdatoen og frem til slut marts.

Hvorfor laves refusionsopgørelsen?

Refusionsopgørelsen er med til at sikre, at alle parter er enige i de udgifter og indtægter, der har været hos henholdsvis sælger og køber – særligt, hvis der senere viser sig at være en uenighed.

Hvem laver refusionsopgørelsen?

Det vil oftest være sælgers ejendomsmægler, der står for refusionsopgørelsen. Men der er ingen faste regler for, hvem der udarbejder refusionsopgørelsen. I nogle tilfælde er det køber eller købers rådgiver, der står for opgaven, mens det i andre tilfælde er sælgers ejendomsmægler. Tidligere var det kutyme på Sjælland, at køber stod for refusionsopgørelsen. Denne praksis har dog ændret sig, og i dag er det oftest sælger, der udarbejder refusionsopgørelsen i hele landet.

Hvor lang er fristen på refusionsopgørelser?

Refusionsopgørelsen skal udarbejdes inden for 30 dage efter overtagelsesdatoen. Derfor bliver den typisk udarbejdet mellem 7 og 30 dage efter overtagelsen.

Hvilke poster indgår i refusionsopgørelsen?

En refusionsopgørelse kan indeholde mange forskellige poster, og ikke alle er nødvendigvis relevante for din sag. Her er en oversigt over de mest almindelige poster og deres betydning:

• Vand- og vandafledningsafgift
  • Hvis der er et kommunalt vandværk, fremgår denne post ofte af ejendomsskattebilletten. For private vandværker får udgiften sin egen post.
• Renovation og skorstensfejring
  • Hvis disse ikke indgår under ejendomsskat, kan de have deres egen post.
• Kontingent til grundejerforening (handel af hus)
  • For ejerboliger fordeles grundejerforeningens kontingent mellem køber og sælger i forhold til ejertid.
• Fællesudgifter til ejerforening (handel af lejlighed)
  • For ejerlejligheder sker der refusion for fællesudgifterne. Dette kan inkludere aconto udgifter som vand, varme, antenne og fællesvaskeri.
• Sælgers andel af ejerskifteforsikringen
  • Hvis der er tegnet ejerskifteforsikring, indgår sælgers andel af præmien i refusionsopgørelsen.
• El, vand og varme
  • Løbende udgifter som el, vand og varme aflæses på overtagelsesdagen. Hvis dispositionsdagen er før overtagelsesdagen, aflæses målerne på dispositionsdagen.
• Oliebeholdning
  • Hvis der er en olietank, aflæses måleren, og den resterende oliebeholdning betales af køber til dagspris. Ved ældre olietanke fratrækkes et skønnet antal liter vand og slam.
• Overtagelse af lejer
  • Hvis der er en lejer, laves en opgørelse af deposita, forudbetalt leje og indbetalte aconto poster som vand og varme.
• ‍Reguleringsopgørelse
  • Hvis boligen er en finansieret handel, udarbejdes en reguleringsopgørelse, hvor købesummen helt eller delvis betales ved at køber overtager tidligere ejers lån.

Opsummering

Som du kan se, er der mange overvejelser, når man skal udarbejde en refusionsopgørelse. Der er også mange ting, der kan gå galt og skabe en masse hovedpine. Derfor tilbyder vi hos Estaldo altid at udarbejde refusionsopgørelsen for dig.